APRIL 2022

Kære YO medlem

Glædelig april! Den startede smukt med masser af solstrejf fra oven, så snefnug og masser af blæst, men forhåbentlig melder foråret rigtigt sin ankomst i næste uge! Indtil da kan vi mødes og få varmen i YO :-) I fylder efterhånden mange af vores hold op, og det er så herligt at mærke energien fra jer og se, hvordan bevægelsen gør en forskel for os alle sammen hver eneste dag. I dette nyhedsbrev vil I kunne læse lidt om, hvad der sker på underviserfronten, at vi introducerer nye udendørs hold fra maj måned, påskeplanen og meget mere.

KOMMENDE EVENTS

Den 24. april byder Emily inden for i Carlsberg Byen til et en fed Inversion Workshop! Her skal vi dykke ned i de omvendte stillinger og prøve vores grænser af, når det hele vender på hovedet. Emily glæder sig utroligt meget til at holde eventet for jer, og der er stadigvæk nogle enkelte pladser at få, hvis du har lyst til at deltage. Du kan læse meget mere om hendes event HER.

FORLØB FOR BØRN

Jazz for børn er allerede godt i gang, men der er stadigvæk to skønne forløb, som dit barn kan nå at være med til. Det ene er Kids Ballet Course, der giver dit barn en introduktion til ballettens fantastiske verden. Kids Ballet Course er for de 7-9-årige, og undervises på engelsk. For de lidt mindre børn i alderen 3-6 år, starter der lige om straks et skønt yogaforløb. Du kan læse meget mere om Yoga for børn HER.

HOLDPLAN

For et par uger siden modtog jeg en email med et konkret ønske, og ugen efter var ønsket indfriet på holdplanen. Det er ikke altid sikkert, at det går så nemt, men husk, at du altid må sende ønsker afsted, og at vi altid vil gøre alt for at få dem til at gå i opfyldelse! YO er til for dig, og det allervigtigste for os er, at YO fungerer godt i din hverdag. Har du ønsker, så send mig en mail på infokbh@yostudios.dk

I næste uge er påsken over os, og der vil være ændret holdplan og færre hold end normalt, da en del undervisere ønsker lidt påskefri. Jeg håber, at der stadig er noget for dig, og ellers vender vi stærkt tilbage med fuld holdplan igen lige efter påskedagene! 

Sidst men ikke mindst - lørdag d. 23 april holder vi en YO DAG og fest for alle undervisere i YO. Altså både fra Aarhus og København. Det betyder, at planen er begrænset både lørdag og søndag i alle studioer. Vi håber på jeres forståelse :-) 

Og til dig, som er ny i YO, er her et lille ‘godt at vide’ afsnit…

Et af de spørgsmål, som kan komme op, når man er ny i YO er, hvor man skal starte, hvad angår hold. Min ambition med YO er at få flest muligt til at bevæge sig mest muligt og på flest mulige forskellige måder! Jeg opfordrer derfor altid alle og også DIG til at prøve mange forskellige typer af hold i YO af. Vores holdplan giver dig en mulighed for at passe på din krop på mange planer - udholdenhed, styrke, mobilitet, kondition og balance. 

Vi har hold, der har fokus på ro og mobilitet, som fx Yin Yoga og Deep Flow Stretch. Strength & Cardio, TRX og Dance Fit har alle fokus på at få pulsen op og styrke krop (og sind!). Er man helt ny til Yoga, anbefaler jeg, at man hopper på et hold, der hedder noget med Basic. Det kan være Hatha Basic eller Vinyasa Basic. På Pilates timer arbejder vi med udholdenhed og detaljer - her får du lov til at træne finmotorikken og kontrollen af kroppen, hvilket du absolut også oplever på alle Barre og Ballet timer. Og på alle klasser i YO arbejder vi med balance, der både tæller at træne balancen i bogstaveligste forstand, men absolut også det at holde balance i krop og sind. Den indre balance og den vigtige indre ro. Bevægelse er med til at hjælpe med at balancere alle andre afdelinger af vores liv, hvilket er årsagen til, at jeg med YO ønsker, at DU aldrig stopper med at bevæge dig. 

Når du ser på hold og holdplan, kan du se intensitetsniveauet, som er vist på en skala fra 1-5. Hvis der står 1/5 på et hold, vil der være minimal bevægelse og stort set kun stillesiddende, ikke krævende arbejde for kroppen, hvorimod der på hold med intensitetsniveau 5/5 er fuld skrue på sved, bevægelse, styrke og puls. Det er dog vigtigt at understrege, at intensitetsniveau ikke fortæller noget om sværhedsgrad. Langt de fleste hold er for alle, og ellers vil det fremgå i beskrivelsen. Herunder kan du se et eksempel fra Vinyasa Fire holdet. 

What? A vinyasa class with a strong and more dynamic focus that will leave you warm and energized!  
Who? Everyone is welcome.
Experience? Some experience with vinyasa yoga is recommended. Try Vinyasa Basic or Vinyasa Soft first!
Bring? A mat.
Wear? Bare feet or socks and comfortable clothes that you can move in!
Intensity? 3/5 

Vi vil anbefale, at man læser beskrivelsen til ens bookede hold, så du er godt forberedt og ved, hvad du vil opleve. I hvert fald i så vid udstrækning som muligt :-)

PREGGO & MAMMA KLASSER

Det er skønt at se så mange gravide og babyer i salene. Vi arbejder på at sætte flere klasser på sådan at udbuddet bliver endnu større. Lige nu har vi 21 preggo/mamma hold om ugen fordelt på både Bryggen og Carlsberg så der skulle gerne være noget at vælge imellem. Inde på vores Mamma underside, kan du se, hvilke Mamma hold, der er i dit favoritcenter, så du kan få planlagt dine ugentlige træninger. Du finder siden HER.

UNDERVISERE

Fantastiske Matt har desværre ikke nogle faste klasser på holdplanen lige i øjeblikket, da han skal ud og stå på de skrå brædder. Han er desværre optaget med forestillinger, men vi håber meget at kunne sætte ham på snart igen. Heldigvis er vi så heldige at have nogle kendte ansigter tilbage på gulvet. Både Viktoria og Lauren er igen at finde i salene. Det er så dejligt, og har du endnu ikke mødt de dejlige damer, så kan du godt glæde dig. Viktoria underviser både ballet og yoga, Lauren underviser Barre og andre styrkehold.

I april måned har vi også ændret lidt i nogle klasser, da både Sophia og Sophie er væk. Deres klasser er heldigvis blevet dækket af de andre skønne undervisere, men vi glæder os allerede til at have dem tilbage igen.

SÆSONHOLD

Igennem de sidste par år, har vi af lidt ufrivillige årsager været nødt til at rykke en del hold udendørs. Det har ikke kun været skidt! Faktisk tværtimod! Vi har opdaget, hvor fedt det er at bevæge sig under åben himmel, hvor luften er helt frisk, solstrålerne forkæler med ekstra energi og naturen hjælper til med at komme igennem også de lidt hårdere træningspas :-) I år har vi besluttet at introducere et par udendørs hold, som vil være fast at finde på planen fra midt maj måned og frem til 1/10. I hvert fald i udgangspunktet. Når noget er helt nyt, skal det selvfølgelig afprøves, men vi er helt sikre på, at det vil være godt til YO, og vi håber, at I vil tage godt imod de nye hold! Det ene hold vil være et hold, hvor vi kombinerer løb med styrke, og hvor alle kan være med, uanset erfaring og fysisk form. Det andet hold vil være vores Strength & Cardio time (den gamle Shape time), hvor vi arbejder med pulstræning kombineret med styrkeøvelser af forskellig art. Begge timer vil foregå med smarte høretelefoner på, som tillader underviseren at guide dig direkte, og du vil få oplevelsen af at være i din egen lille udendørs bevægelses-boble. Vi glæder os helt vildt til at introducere jer for de her hold! Glæd dig til midt maj måned!

JOBOPSLAG

Vi er altid på jagt efter den helt rigtige YO underviser, men de kan være svære at finde, så kender du én, som ville passe godt ind på YO, så prik gerne til dem og få dem til at sende os en ansøgning på infokbh@yostudios.dk. Lige nu mangler vi undervisere, der kan undervise Pilates, Barre samt forskellige styrkehold.

MEDLEMSFORDEL MED MOVE YOUR FRIENDS

Husk nu, at vi for lidt tid tilbage skabte en ret så fin medlemsfordel for dig, der har et ubegrænset medlemskab i YO! Med MOVE YOUR FRIENDS, kan du kan få en måneds medlemskab til halv pris, hver gang du introducerer en ven til YO, og og oven i hatten får din ven også sin første måned i YO til halv pris! Det er win win for alle. Du kan læse meget mere om Move Your Friends her.


BOOKINGREGLER

Retningslinjer i YO. Det er vigtigt, at du kender de til enhver tid gældende retningslinjer for at være i YO. Husk, at det er dit eget ansvar at kende disse regler, og at du som medlem af YO, hvad enten det er med klippekort eller ubegrænset medlemskab, automatisk har accepteret disse regler og gør dit til at efterleve dem.


MÅTTEOPBEVARING

Ønsker du at have din måtte opbevaret nede i YO, så du ikke skal slæbe den med dig frem og tilbage, kan du skrive til Victoria på pr@yostudios.dk, så finder hun en plads til dig. Det koster 35DKK/mdr at have sin måtte opbevaret i YO.


TAK

Fordi du læste med! Vi glæder os til at se dig en hulens masse den næste måned i YO! Husk nu på, at uanset om du har ekstra meget at se til på arbejdet, om en læse- og eksamensperiode banker på døren eller noget andet i dit liv gør det svært for dig at komme afsted til bevægelse og træning, så er det netop bevægelsen, der gør en forskel i sådanne perioder! Det er bevægelsen, der giver dig energi og overskud til at klare alt det andet, som livet byder på! Hold fast i din bevægelse. Også gennem forår- og sommerperioden. Det bedste råd jeg kan give dig er aldrig at stoppe med bevægelsen. Aldrig at holde pause. (Frivilligt i hvert fald, da der selvfølgelig kan opstår situationer for os alle, hvor vi er tvunget til pausen). Du kan trappe op og ned i perioder, men forsøg at holde fast i de gode vaner uanset, hvor du er i dit liv. Det giver en robusthed, både fysisk og mentalt, som du aldrig vil fortryde. Tværtimod! Du vil bare blive ved med at få og få, hvis du konsekvent og konstant passer på din krop og dit sind.

Kærlighed & varme tanker fra Emilie og resten af team YO.

Forrige
Forrige

MAJ 2022

Næste
Næste

APRIL 2022