FAQ

OM YO STUDIOS

  • Hos YO får du holdtræning af høj kvalitet, på små hold med mellem 12-25 deltagere.

    Vi tror på, at det er godt for både krop og sind at bevæge sig på alle mulige forskellige måder. Derfor kan du udforske alt fra yoga, pilates, barre, dans, puls- og styrkehold, til graviditets- og efterfødselshold.

    De fleste af vores hold kommer i forskellige intensitetsniveauer, et udtryk for hvor røde kinder du får undervejs :) Så du kan altid vælge det, der matcher din energi! Og bare rolig, du kan hoppe på de fleste af vores hold, uanset din træningserfaring. Nogle hold får du dog mest ud af, hvis du har prøvet nogle af vores andre hold først - det vil vi altid skrive i holdbeskrivelsen, hvis det er tilfældet. Se mere om vores forskellige holdtyper her.

  • YO STUDIOS er dit nye bevægelseshjem, hvor der er plads til, at du kan komme lige som er, uanset din erfaring med træning!

    Hos YO prioriterer vi at lære dig at kende, og du vil altid blive mødt af store smil og positiv energi! Vores undervisere er alle dybt passionerede omkring bevægelse, og vil gøre alt for at du er godt tilpas hos YO.

    Vores studioer er lyse og indbydende, og du er altid velkommen til at slappe af med en kop te eller snacks efter endt holdundervisning. Lær YO bedre at kende her.

  • YO har 3 studier i alt. Du finder os i København centralt på Islands Brygge, midt i Carlsberg Byen samt i Aarhus C, hvor vi er placeret inde i Scandinavian Center. Vores adresser kan du se her.

  • Du kan deltage på hold fra kl. 6.30 helt til klokken 21.30! I weekenderne står vi dog lidt senere op og stopper sidst på eftermiddagen, så der er plads til alt det andet skønne weekendliv. Og med over 100 klasser om ugen at vælge fra, så er det let at få YO til at passe ind i dit liv. Se vores holdplan her.

  • Før og efter klasserne kan du slappe af loungen med en kop te, et glas koldt vand, eller måske nogle snacks. Vi har naturligvis omklædningsrum, og har du brug for at tage et bad efter træningen, finder du fine badefaciliteter både i vores studio i Carlsberg Byen og Aarhus.

  • Ja, mange af vores klasser bliver livestreamede, så du kan hoppe med på holdet hjemmefra. Vi har også over 200 on-demand videoer, du kan sætte på derhjemme, når som helst.

    Du får adgang til at træne med online, hvis du har et YO UNLIMITED medlemskab eller ved at tilkøbe adgang til YO MOVES. Læs meget mere om YO MOVES her.

  • Absolut! YO er for alle, uanset niveau. De allerfleste hold kan tilpasses til nybegyndere og på holdplanen kan du altid se hvilken erfaring klassen er designet til, så du ved, hvad du kan forvente.

    Vores dygtige undervisere vil altid spørge, om der er nye på klassen, så de kan tage særligt hensyn til det undervejs.

  • Ja, vi har et stort udbud af graviditets- og efterfødselstræning! Med et MAMMA/PREGGO medlemskab eller klippekort får du adgang til de specielt tilrettelagte hold, og du kan selvfølgelig også deltage på de almindelige hold ved siden af.

    Din baby er selvfølgelig velkommen i YO! På MAMMA holdene kan du tage den lille med, og der er god plads til at hygge med baby i loungeområdet efter holdundervisning. Du finder også puslestationer i alle YOs studier.

    Se mere om MAMMA/PREGGO fordelene her.

  • Ja, uanset om det er en polterabend, et firmaevent eller et andet form for privat arrangement, så står vi i YO klar til at facilitere noget lækker bevægelse!

    Du kan booke vores skønne lokaler, eller vi kan komme ud til jer. Læs mere om at booke YO her.

  • Ja, søg på vores app, der hedder “YO STUDIOS”. Her har du mulighed for nemt at købe medlemskaber og klippekort, se holdplanen og booke din plads på klasserne. I appen har du også adgang til 200+ on demand træningsvideoer, hvis du har et YO UNLIMITED medlemskab eller har købt adgang til YO MOVES.

    Alternativt kan du logge ind via vores hjemmeside. Her har du alle de samme muligheder som i appen.

  • Du kan altid sende os en email, som vi gør vores bedste for at svare så hurtigt som muligt! Skriv til Aarhus studioet på info@yostudios.dk og København studioerne på infokbh@yostudios.dk.

    Du kan også bruge vores kontaktformular her.

KØB AF MEDLEMSKABER OG KLIPPEKORT

  • Du kan vælge mellem fleksible klippekort med 5, 10 eller 20 klip, eller faste medlemskaber.

    YO UNLIMITED medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alle vores studier og mulighed for at booke 10 hold af gangen. Glemte du din måtte? Intet problem, vi har en til låns. Kan du ikke komme forbi studiet? Hop på en YO MOVES livestream klasse eller vælg blandt vores 200+ on-demand videoer.

    YO BASIC medlemskabet tilbyder træning i ét udvalgt studio med mulighed for at booke op til 5 hold af gangen.

    Både medlemskaber og klippekort fås som MAMMA/PREGGO versioner, med adgang til særlige graviditets- og efterfødselshold. Se priserne her.

  • Der er intet oprettelsesgebyr på medlemskaber og de aktiveres samme dag, som du køber dem.

    Betalingen er tilbagevendende og vil blive trukket automatisk fra dit betalingskort hver måned på samme dato som købsdatoen, indtil du opsiger dit medlemskab.

    Når du opsiger dit medlemskab, skal du betale for den aktuelle faktureringsperiode + 30 dage.

  • Ja! Der er flere muligheder, hvis du gerne vil prøve YO af. Du kan købe adgang til en enkelt klasse med vores 1 CLASS DROP IN eller du kan købe vores 1 WEEK DROP IN, som giver dig adgang til at prøve alle de klasser du overhovedet vil i løbet af én uge. Se mere her.

  • Ja! Hvis du er studerende, pensionist eller ledig, kan du få 100 DKK rabat/mdr. på dit medlemskab med vores YO LIGHT-versioner!

    Du skal blot sende os en email, samtidig med at du køber dit medlemskab, med dokumentation for indskrivning på uddannelse og/eller bevis på senior- eller ledighedsstatus.

  • Det afhænger af, hvilket klippekort du har købt. De forskellige typer klippekort er gyldige i følgende antal måneder fra købsdatoen:

    • 20 x CLASSES: 12 måneder

    • 10 x CLASSES: 6 måneder

    • 5 x CLASSES: 3 måneder

    • 1 CLASS DROP IN: 1 måneder

    Vær opmærksom på, at gyldighedsperioden for alle klippekortstyper ikke kan forlænges uanset omstændighederne. Klippekortet er personligt og kan ikke deles med andre.

  • Ja, med MOVE YOUR FRIENDS kan du få en måneds medlemskab til halv pris, hver gang du introducerer en ven til YO. Og oveni hatten får din ven også sin første måned i YO til halv pris! Det er win-win for alle! Du kan læse mere om MOVE YOUR FRIENDS her.

  • Ja! Et gavekort til YO er den perfekte bevægelsesgave. Du vælger selv beløbet, og gavekortet bliver sendt til din email, så du selv kan videresende det eller printe det ud. Du kan købe dit gavekort her.

  • Hos YO skal du være minimum 16 år, for at deltage på klasserne (både i studioet og online). I særlige tilfælde kan vi give dispensation - send os en email på info@yostudios.dk for at spørge.

  • Ja, du har 14-dages returret, hvis du fortryder dit køb. Du sender os en email på info@yostudios.dk, senest 14 dage efter dit køb.

    Hvis du allerede har benyttet dit medlemskab, klippekort, drop in eller gavekort mister du retten til tilbagebetaling.

BERO OG OPSIGELSE

  • Du kan vælge at sætte dit medlemskab i bero op til 3 måneder. Send os en email på pr@yostudios.dk, og husk at fortælle os på hvilke datoer, din pause skal starte og stoppe.

  • Du kan sætte dit medlemskab i bero et ubegrænset antal gange. Har du et YO UNLIMITED medlemskab, har du mulighed for 2 gratis bero-perioder om året, herefter koster det 100 DKK pr. bero-periode. Har du et YO BASIC medlemskab koster det altid 100 DKK pr. bero-periode.

    YO MOVES medlemskaber kan ikke sættes i bero.

  • Hvis du vil afslutte din bero-periode tidligere end planlagt, kan du genaktivere dit medlemskab ved at skrive til os på pr@yostudios.dk.

  • Nej, en pause kan ikke forlænges, når den først er aftalt. Når den aftalte bero-periode udløber, aktiveres dit medlemskab automatisk igen.

    Du kan herefter aftale en ny bero-periode igen, hvis du ønsker det, ved at skrive til pr@yostudios.dk. Bemærk, at du skal have en betalingsperiode mellem to bero-perioder.

  • For at opsige dit medlemskab, skal du logge ind på hjemmesiden eller i vores app, og gå ind på “My Profile”. Opsigelser, der sker via email, SMS, telefonopkald eller sociale medier, er ugyldige og vil ikke blive behandlet.

    Opsigelsen træder i kraft efter den aktuelle faktureringsperiode + 30 dage. Drejer det sig om et YO MOVES medlemskab, skal du kun betale for den aktuelle faktureringsperiode.

    Betaler du for måtteopbevaring, skal du huske at opsige det separat.

  • Det gør du ved at logge ind på hjemmesiden eller i vores app og gå ind på “My Profile”. Opsigelser, der sker via email, SMS, telefonopkald eller sociale medier, er ugyldige og vil ikke blive behandlet.

    Der er ingen opsigelsesfrist for måtteopbevaring, så du kan afmelde det med det samme. Husk blot at hente din måtte, før din opsigelse træder i kraft!

  • Nej, du kan ikke opsige dit medlemskab, mens det er sat på pause. Du skal først afslutte pausen og genaktivere dit medlemskab. Send en e-mail til pr@yostudios.dk, så fikser vi det for dig.

    Vær opmærksom på, at de almindelige opsigelsesvilkår stadigvæk gælder. Det vil sige, at fra den dato dit medlemskab er genaktiveret, betaler du for 1 måned + 30 dage, hvorefter der ikke bliver trukket flere betalinger fra dit kort.

BOOKING OG AFMELDING AF KLASSER

  • Når du har købt et medlemskab eller et klippekort, kan du booke klasser gennem vores hjemmeside eller app, YO STUDIOS. Log ind med den profil, du oprettede ved købet, gå til holdplanen, og så er du klar til at booke din plads!

  • Har du et YO UNLIMITED medlemskab kan du have 10 aktive bookinger af gangen. For alle andre medlemskaber og klippekort gælder, at du kan have 5 aktive bookinger af gangen. Hvis du har købt et 1 x CLASS DROP IN, kan du selvfølgelig kun booke 1 klasse :)

  • Du kan booke plads på hold én måned i forvejen, uanset hvilket medlemskab/klippekort du har.

  • Vores MAMMA/PREGGO hold er specielt tilrettelagte graviditets- og barselshold. Du kan booke dig på dem, hvis du har et:

    • YO UNLIMITED MAMMA/PREGGO medlemskab

    • YO BASIC MAMMA/PREGGO medlemskab

    • MAMMA/PREGGO klippekort

    • 1 WEEK DROP IN

    • 1 CLASS DROP IN

  • Du kan booke dig på livestreamede hold hvis du har et YO UNLIMITED eller et YO MOVES medlemskab.

    Du booker klasserne via holdplanen, når du er logget ind med din profil i vores app eller på vores hjemmeside.

    Klasserne livestreames via Zoom, som du kan tilgå enten som app eller gennem din browser. Du modtager et link på email til holdet 2 timer før holdstart.

  • Hvis et hold er fuldt booket, kan du melde dig på ventelisten. Når du er logget ind i appen eller på vores hjemmeside, kan du se hvor mange, der er i kø foran dig.

    Ventelisten slettes automatisk 4 timer før holdet starter, så hvis du ikke er kommet med indtil da, bliver du desværre ikke tilføjet. Men fortvivl ikke! Hold øje med holdplanen, da der ofte dukker ledige pladser op alligevel. Så tøv ikke med at tilmelde dig, hvis der bliver plads!

    Og husk, vi sætter virkelig pris på, hvis du kun booker de hold, du faktisk kan deltage i. Og hvis du ved, du ikke kan komme, så afmeld i god tid. På den måde hjælper vi alle med at holde ventelisterne korte :)

  • Du kan afmelde dit hold op til 4 timer før holdstart (2 timer før på Mamma & Preggo hold) uden at det koster dig et gebyr. Det gør du gennem vores app YO STUDIOS eller ved at logge ind på vores hjemmeside.

    Afmeldinger, der sker via email, SMS eller sociale medier, er ugyldige.

  • Afmelder du dig et hold senere end 4 timer før holdstart (2 timer før Mamma & Preggo hold) koster det dig et gebyr.

    Har du et medlemskab koster det 30 kr. Har du et 1 WEEK DROP IN, får du trukket én dag fra det. Har du et klippekort, vil klippet gå tabt. Og har du et 1 CLASS DROP IN, går det tabt.

  • Møder du ikke op til din bookede klasse, koster det dig et gebyr. Det samme gælder, hvis du kommer for sent - så vil du ikke blive tjekket ind, og det vil tælle, som hvis du ikke er mødt op (gælder dog ikke på MAMMA klasser).

    Har du et medlemskab, er gebyret 50 kr. Har du et 1 WEEK DROP IN, får du trukket én dag fra det. Har du et klippekort, vil klippet gå tabt. Og har du et 1 CLASS DROP IN, går det tabt.

  • En gang imellem bliver vi nødt til at jonglere lidt rundt med holdplanen, så du kan opleve at holdets underviser, type eller tidspunkt bliver ændret med kort varsel. Men vi giver dig selvfølgelig besked på email, og du har mulighed for at afmelde dig holdet, hvis ændringerne ikke passer dig.

    Det kan også ske at holdet helt bliver aflyst med kort varsel. Så får du besked både på SMS og email.

DELTAGELSE PÅ KLASSER

  • I holdbeskrivelsen kan du for det første læse, om der er noget, du skal medbringe til klassen. Derudover får du en meget skønnere oplevelse i YO, når du er lidt forberedt på, hvilken slags bevægelse, du skal lave, og hvilken intensitet du kan forvente.

  • Tjek holdbeskrivelsen ud, inden du tager hjemmefra! Der står, om du skal medbringe en måtte, træningssko eller f.eks. varme sokker til en yin yoga time :) Vores studier er fuldt udstyret med det, der ellers er brug for på klasserne, lige fra kettlebells, træningselastikker, yogapuder og tæpper.

  • Hvis du har et YO UNLIMITED medlemskab, kan du låne vores lækre Manduka-måtter af god kvalitet helt gratis! Og ellers kan du altid leje en måtte. Det koster 20 DKK per gang og betaling foregår via MobilePay, når du er i studiet.

  • Selvfølgelig! For kun 35 DKK om måneden kan din måtte have sit eget spot hos os. Bare send os en email på pr@yostudios.dk for at høre mere.

  • Let’s arrive ‘fashionably early’! Kom i god tid før holdstart, gerne så du er klar i lokalet 5-10 minutter før, så du selv kan lande godt og finde ro, og så du ikke forstyrrer resten af holdet ved at komme for sent.

    Kommer du efter klassen er startet, vil du ikke blive tjekket ind, og det vil tælle, som hvis du ikke er mødt op - se mere under gebyrer.

  • Du skal være iført dit træningstøj og være ved studiet mindst 5 minutter før klassen starter.

    Vi venter ikke, så hvis du kommer for sent, går du glip af klassen. Du vil ikke blive tjekket ind, og det vil tælle som en udeblivelse, hvilket vil koste dig et gebyr.

  • Ja, på de klasser, der livestreames, er der mulighed for, at du er med på videoen. Livestreams bliver dog aldrig optaget, uden forudgående varsel.

  • Når du har booket plads på et livestreamet hold, modtager du et link til klassen 2 timer før holdstart. Livestreamingen foregår gennem tjenesten Zoom, som du kan tilgå som app eller via din browser.

    Vær opmærksom på din egen internetforbindelse, da det kan påvirke kvaliteten af livestreamede hold.

    Du er velkommen til at have dit kamera tændt under klassen, men husk at sætte din mikrofon på mute. Og så er det eneste, du ellers skal gøre, at rulle din måtte ud et sted, hvor du har plads til at bevæge dig :)

  • Vi elsker god plads til at bevæge os på i YO. Så hold pladsen omkring din måtte ryddet, så rummet vi skal bevæge os i er rart og rent. Har du tasker, trøjer eller andet, så læg det i omklædningsrummet eller bag gardinerne.

  • Kom i god tid, så du har tid til at nyde din te i loungen, inden du går ind i lokalet, så vi ikke falder over den under timen.

    Har du en vandflaske med dig i lokalet, så stil den et sted, hvor andre ikke snubler over den :-)

  • Det er fantastisk, hvis du har lyst til at dele på sociale medier, når du er i YO - det sætter vi stor pris på!

    Men når timerne er i gang, så skal mobilerne være slukkede og lagt væk. Bag døren i salene er der reoler, hvor du kan lægge din mobil og andre værdigenstande inden holdstart.

    Husk at sætte mobilen på flytilstand, så den ikke vibrerer eller ringer undervejs i timen.

  • Vi har gjort det nemt for dig! Du lægger blot din måtte, så den flugter med klistermærkerne. Til barre- og balletklasserne finder du blot et klistermærke på barren, og stiller dig der.

  • Ah, yogatimen er ved at være slut, og du har lagt godt til rette til verdens bedste afspænding. Men pludselig skramler det ved siden af, for der er lige én, der skal pakke alle sine ting sammen og skynde sig ud af døren. Det er utrolig forstyrrende for resten af holdet og for underviserens flow, hvis du går før tid - også selvom du selv synes, du lister som en ninja.

    Så gør dig selv og os andre en kæmpe tjeneste, og bliv til klassen er slut :)

  • I YO tror vi på, at det er godt at fortsætte med at bevæge sig, også selvom du skulle støde ind i skader eller begrænsninger. Måske kan du deltage på en anden type hold, end du plejer i en periode, eller måske har du mulighed for at bevæge dig med tilpasninger.

    Du er altid velkommen til at spørge vores undervisere om råd. Bare husk, at bevægelse i YO altid foregår på eget ansvar.

  • Ja, ved at deltage på hold i YO STUDIOS, accepterer du automatisk følgende betingelser:

    • At bevægelse i YO STUDIOS er på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i en sund form, så din bevægelse i YO STUDIOS er sikker.

    • At YO STUDIOS ikke er ansvarlig for eventuelle skader, der sker dig som medlem i YO, eller hvis du er ansvarlig for at skade et andet medlem, så længe du opholder dig i studiet.

    • At YO STUDIOS er ikke ansvarlig for mistede personlige ejendele, mens du opholder dig i studiet.