NOVEMBER 2023
Kære YO-menneske
Rigtig glædelig november. Der har været lidt stille her på kanalen de sidste måneder, men nu er jeg tilbage <3 Jeg håber, at du har budt efteråret og mørket velkommen, og at du nyder det ekstra meget inde fra YO’s sale. Vi mærker, hvordan hyggen tager til, og heldigvis er der altid varme, smil og masser af bevægelse hos os.
I dette nyhedsbrev kan du læse lidt om vores nye underviser, Alba, om vores hold og særlige adventsklasser, og hvordan dit YO fejrer julen i år – både med masser af skønne klasser og en lille håndfuld lukkedage. Snup en kop med noget varmt at drikke, smid stængerne op og læs med her <3
UNDERVISERE
Siden vi sidst mødtes her på ‘studio nyt’ er Alba startet op i team YO. Alba kan du læse mere om HER.
Jeg håber, at du måske allerede har været heldig at blive guidet af Albas rolige, milde og inspirerende væsen. Alba har i flere år været medlem hos os, men hun har gået og gemt på en lille hemmelighed (I hvert fald overfor mig :-)). Nemlig den at hun er yogaunderviser, og har været det i en hel del år. Alba elsker det blide, rolige og milde og guider helt magiske Yin-klasser. Udover Yin elsker hun også at udforske yogauniversets power i Vinyasa Playful og Vinyasa Fire, og så er hun også ret vild med det stærke og simple i Hatha-formen. Byd Alba et stort velkommen!
Derudover er jeg lige nu i kontakt med en god håndfuld mulige kommende undervisere indenfor yoga, pilates og dansegenrerne. Jeg håber at kunne præsentere en eller flere for jer i det næste julenyhedsbrev i december.
HOLDPLAN
Jeg synes virkelig, at holdplanen flyder godt - og der er en så fin tilslutning til stort set alle hold.
Efter vores tidsfrist for afmelding er blevet ændret til 4 timer før holdstart, er det også tydeligt, at I er langt bedre til at få afmeldt de hold, I er forhindret i at komme til (tak for det!). Det giver plads til, at andre ivrige bevægere kan få booket deres plads, uden at det bliver i sidste øjeblik.
Vores morgenhold er blevet stærkere, fordi I er mange flere, der nyder at starte dagen i YO helt tidligt, og det er jeg virkelig glad for.
Husk at Anne Sofie møder stærkt op hver eneste tirsdag eftermiddag og byder op til Outdoor Circuit Training. Det gælder resten af året og i det nye år – uanset vejr! Der findes nemlig ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning! :-D Jeg vil opfordre dig til at prøve det af. Der er intet som bevægelse i den friske luft, hvor vidderne er uendelige! Og husk lige at du også kan være med, selvom du måske ikke mener, at du er den stærkeste på holdet. Alle øvelser kan tilpasses dig – du er lige der, hvor du skal være!
ADVENT, JUL & NYTÅR
Igen i år inviterer vi dig til helt særlige advents-, jule- og nytårsklasser. Snart vil adventsklasserne være at finde på planen, og du booker dem bare med dit helt almindelige medlemskab eller klippekort. Jeg vil gerne bede dig om kun at booke plads, hvor du ved, du kan komme. De særlige klasser plejer at være populære, så vær hensynsfuld i din booking af disse helt magiske klasser, så der er mulighed for, at alle kan være med <3
Lillejuleaften (d. 23. december) laver vi et særligt, lille program, og følgende dage holder vi lukket:
D. 24., 25. & 26. december samt d. 1. januar.
Mellem jul og nytår vil der være en mindre holdplan end normalt, da mange undervisere også gerne vil holde juleferie. Men det plejer at passe rigtig fint med, at du og alle dine YO-medmennesker skal bruge det meste af denne tid på familie, venner og nærvær.
Nytårsaftensdag byder vi op til nytårsfejring med forskellige skønne, festlige klasser, så du kan bevæge dig hele vejen ind i det nye år - 2024! Wauw! Sikke tiden flyver, hva? Det synes jeg i hvert fald.
ÅRETS JULEGAVE
Igen i år sætter vi årets YO-julegave til salg. Og igen i år kan du forære 1 måneds bevægelse til en, du holder af. For kun 249 kr., kan du købe et gavekort til 1 måned med UNLIMITED medlemskab (værdi 499 kr.).
Hvis det lyder som den helt perfekte gave, skal du holde øje med din indbakke næste søndag. Her sender vi nemlig info om årets julegave ud, og vi sætter kun et begrænset antal til salg, så du skal ikke vente på hænderne… for længe i hvert fald <3
VORES BEDSTE MEDLEMSFORDEL
MOVE YOUR FRIENDS, som du måske allerede kender, er virkelig en god medlemsfordel!
Husk at MOVE YOUR FRIENDS er en fordel primært til dig som månedsmedlem, hvorpå du kan spare 50% på en måneds betaling, hver gang du inviterer en ny ven med i YO. Det er altså ret fedt!
Du kan læse meget mere om MOVE YOUR FRIENDS HER.
SLUK MOBILEN!
På det seneste har vi talt meget om, at vi synes, mobilerne fylder aaaaaaalt for meget under timerne i YO. Vi vil derfor i den næste tid gøre en stor indsats for, at det ændrer sig. Jeg ved, at vi er en del, der godt kan lide at dele på sociale medier, når vi er i YO - og det sætter vi stor pris på! Men når timerne er i gang, så skal mobilerne være slukkede og lagt væk. Vi har de fine, små reoler, hvor du kan lægge den. Brug pausen og vær til stede.
MOBIL: Læg din mobil og andre værdigenstande i reolerne bag døren i salen inden holdstart, som er sat op til formålet. Husk at sætte mobilen på flytilstand, så den ikke vibrerer eller ringer undervejs i timen! Lad os være til stede. Lad os være nærværende. Det virkelige liv sker ikke i mobilen.
KOM I TIDE: Kom i god tid før holdstart, så du ikke forstyrrer hele holdet ved at komme for sent.
TE: Drik din te, inden du går ind i lokalet, så vi ikke falder over den under timen. Har du en vandflaske med dig i lokalet, så stil den et sted, hvor andre ikke snubler over den :-)
RYD OP: Hold pladsen omkring din måtte ryddet. Har du tasker, trøjer eller andet, så læg det bag gardinerne eller i omklædningsrummet, så rummet, vi skal bevæge os i, er rart og rent.
PLACERING AF MÅTTE: Hvis der er mærket op med klistermærker på gulvet til din måtte, så sørg for, at du indretter dig efter dem, så vi får udnyttet pladsen i lokalet bedst muligt. Sørg altid for at forskyde din måtte i forhold til dine ‘naboer’, så I ikke ligger på en lige linje. Hvis I ligger på en lige linje, vil I føle jer meget mere begrænsede, når I skal bevæge jer.
TAG HENSYN: Især når du sidder i loungen. Hvis der er lukkede døre til lokalerne, er der hold i gang. Du må meget gerne tale, men husk at vise hensyn, og hold talen lav, så holdene ikke bliver forstyrrede.
RETNINGSLINJER
Jeg oplever ret ofte at modtage mails fra medlemmer, der ikke kender til vilkårene omkring booking, bero og opsigelse af medlemskab. Hvis du ikke kender til dine vilkår som medlem af YO, håber jeg, at du lige vil bruge fem minutter på at sætte dig ind i dem HER.
Husk, at det er dit eget ansvar at kende disse regler, og at du som medlem af YO, hvad enten det er med et klippekort eller et ubegrænset medlemskab, automatisk har accepteret disse regler og gør dit for at efterleve dem.
MÅTTEOPBEVARING
Vi er ved at være ‘udsolgt’ af måttepladser i Aarhus. Ønsker du at have en af de sidste pladser i reolen, så du ikke skal slæbe den med dig frem og tilbage, kan du skrive til mig på info@yostudios.dk. Det koster 35 kr./mdr. at have sin måtte opbevaret i YO.
TAK
Fordi du læste med. Må du få en søndag fyldt med smil, hygge, bevægelse og masser af frisk luft. Vi ses i YO!
Kærlighed & varme tanker fra Malene og resten af team YO.