DECEMBER 2023

Kære YO-menneske

Det’ sørme. Det’ sandt. December. Rigtig glædelig december til dig!

Jeg håber, du er kommet nogenlunde roligt ind i måneden, der jo ofte er fyldt med trængsel og alarm. Måske har du været forbi en adventsklasse i YO og mærket, hvordan bevægelsen er særlig relevant i perioderne, hvor ‘to do’-listen er lidt længere end normalt.

Alle i team YO forsøger at hygge ekstra meget om dig og de andre YO-medlemmer i denne tid med julepynt, julesnacks, varme juledrikke og en juleholdplan, der byder på lidt af det hele, så du kan prioritere ‘bevægelsespauser’ mellem juleindkøb, julefrokoster, og andet juletamtam.

Jeg håber, du vil læse med videre, så du kan holde dig ajour med dit YO <3  

UNDERVISERE

Jeg har netop ansat to skønne, dansende piger til team YO Aarhus.

Sara Palm har nogle af jer allerede mødt. Sara er nemlig allerede begyndt at undervise. Hun varetager Jeimmys torsdags Latin-klasse, da Jeimmy er ude på en længere rejse. Sara har danset i 22 år og undervist i fire år, hovedsageligt i cubansk salsa og reggaeton. Hun brænder for de cubanske latin-stilarter og fortæller selv:

Jeg elsker at lade mig begejstre af musikken, lege med bevægelserne og have en fest foran spejlet. For mig er dans lig med livsglæde, og den passion drømmer jeg om at give videre.
— Sara Palm, ny underviser i YO

Saras klasser er fast på planen fra januar måned med Latin Fusion, og indtil da vil hun vikariere, hvor der er brug for det.

Den anden skønne pige er Karitas, som både brænder for yoga og latinamerikanske danse. Karitas har også danset latin det meste af sit liv, og så opdagede hun for nylig det magiske og helende yoga-univers. Karitas’ klasser vil også være fast på planen fra januar - både med yoga samt Latin Fusion-klasser.

Jeg er så glad for, at begge topseje piger har fundet vej til YO, og at vi vil have endnu flere danseklasser på planen fra januar. Husk at Latin- og Dancefit-klasserne er for alle! Du behøver ikke at have nogen som helst erfaring med dans for at være med. Vi sveder, griner og har det skønt til de klasser, hvor bevægelses- og musikglæden er på sit højeste! 

ÅRETS JULEGAVE

Igen i år kan du give en måneds gratis og ubegrænset bevægelse i form af et gavekort til en, som du holder af!

Julegaven er allerede sat til salg, og du finder den via nedenstående link.

Husk, at julegaven ikke har en binding på samme vilkår som vores andre medlemskaber, så modtageren kan uden forpligtelse prøve YO i en måned og selv vælge, om medlemskabet skal fortsætte eller ej.

Jeg synes personligt, at en gave fyldt med bevægelse er noget af det fineste, man kan forestille sig. På så mange måder er det bare en gave, der giver virkelig god mening i den verden, vi lever i nu. Vores klode har brug for mindre materielt forbrug og mere bevægelsesglæde! Just saying <3

KEND DINE VILKÅR FOR DIT MEDLEMSKAB I YO

Jeg oplever ret ofte at modtage mails fra medlemmer, der ikke kender til vilkårene omkring booking, bero og opsigelse af medlemskab. Hvis du ikke kender til dine vilkår som medlem af YO, håber jeg, at du lige vil bruge fem minutter på at sætte dig ind i dem HER.

Husk, at det er dit eget ansvar at kende disse regler, og at du som medlem af YO, hvad enten det er med et klippekort eller et ubegrænset medlemskab, automatisk har accepteret disse regler og gør dit for at efterleve dem.

HOLDPLAN

Jeg pusler med et par justeringer på holdplanen fra januar 2024. Der er nogle nødvendige ændringer grundet nye eventyr for et par af vores underviserne og ændrede behov hos jer medlemmer. Jeg forsøger så godt, som jeg kan, kun at justere på det, der er nødvendigt – og selvfølgelig ender vi med en endnu bedre holdplan!

I januar måned rejser jeg på en længe planlagt familietur østpå. Jeg er tilbage på planen igen fra februar, og heldigvis har jeg to vidunderlige kollegaer, Ditte og Marie, som varetager mine faste hold imens. Jeg kommer til at arbejde på afstand, så det er stadigvæk mig, du får fat i, hvis du har brug for hjælp eller lignende. Husk, at række ud, hvis du går rundt med tanker, feedback, ønsker eller andet til dit YO.

Fra februar skal vi sige på gensyn til Ditte, som skal ud på et langt eventyr. Planen er, at hun er tilbage igen efter sommer, men for en stund må vi klare os uden hende.

Lene er også væk fra YO i en periode fra januar og ind i foråret. Lene skal ikke på eventyr, men derimod have overstået en operation i kæben, der betyder, at hun i en længere periode ikke kan bevæge sig og undervise. Åh, hvor vil vi også savne Lene. Vi ønsker hende den bedste og hurtigste heling! 

ADVENT, JUL & NYTÅR

Juleplanen og adventsklasserne er oppe, og du har måske allerede booket dine advents-, jule- og nytårsklasser.

Jeg håber, at du vil være hensynsfuld i din booking, og afmelde de hold, du alligevel ikke kan deltage på i ekstra god tid. Der er færre hold på planen i julen, og vi skal så vidt muligt sørge for, at der er plads til alle <3

Husk, at vi holder helt lukket følgende datoer:

d. 24., 25. & 26. december 2023 samt d. 1. januar 2024. 

VORES BEDSTE MEDLEMSFORDEL

MOVE YOUR FRIENDS er virkelig en god medlemsfordel! Med MOVE YOUR FRIENDS kan du som månedsmedlem kan spare 50% på en måneds betaling hver gang, du inviterer en ny ven med i YO. Det er altså ret fedt!

Du kan læse meget mere om MOVE YOUR FRIENDS via linket nedenfor. 

SLUK NU DEN MOBIL!  

På det seneste har vi talt meget om, at vi synes, mobilerne fylder aaaaaaalt for meget under timerne i YO. Vi vil derfor i den næste tid gøre en stor indsats for, at det ændrer sig.

Jeg ved, at vi er en del, der godt kan lide at dele på sociale medier, når vi er i YO - og det sætter vi stor pris på! Men når timerne er i gang, så skal mobilerne være slukkede og lagt væk. Vi har de fine, små reoler, hvor du kan lægge den. Brug pausen og vær til stede.

  • MOBIL: Læg din mobil og andre værdigenstande i reolerne bag døren i salen inden holdstart, som er sat op til formålet. Husk at sætte mobilen på flytilstand, så den ikke vibrerer eller ringer undervejs i timen! Lad os være til stede. Lad os være nærværende. Det virkelige liv sker ikke i mobilen.

  • KOM I TIDE: Kom i god tid før holdstart, så du ikke forstyrrer hele holdet ved at komme for sent.

  • TE: Drik din te, inden du går ind i lokalet, så vi ikke falder over den under timen. Har du en vandflaske med dig i lokalet, så stil den et sted, hvor andre ikke snubler over den :-)

  • RYD OP: Hold pladsen omkring din måtte ryddet. Har du tasker, trøjer eller andet, så læg det bag gardinerne eller i omklædningsrummet, så rummet, vi skal bevæge os i, er rart og rent.

  • PLACERING AF MÅTTE: Hvis der er mærket op med klistermærker på gulvet til din måtte, så sørg for, at du indretter dig efter dem, så vi får udnyttet pladsen i lokalet bedst muligt. Sørg altid for at forskyde din måtte i forhold til dine ‘naboer’, så I ikke ligger på en lige linje. Hvis I ligger på en lige linje, vil I føle jer meget mere begrænsede, når I skal bevæge jer.

  • TAG HENSYN: Især når du sidder i loungen. Hvis der er lukkede døre til lokalerne, er der hold i gang. Du må meget gerne tale, men husk at vise hensyn, og hold talen lav, så holdene ikke bliver forstyrrede.

TAK og et godt råd fra Malene…

TAK fordi du læste med. Må du få en søndag fyldt med smil, hygge, bevægelse og masser af frisk luft.

Jeg håber, du vil gøre alt, hvad du kan for at få prioriteret din bevægelse i denne særlige juletid. Det er SÅ vigtigt!

Et rigtig godt råd, som jeg selv praktiserer, er aldrig at holde mere end 7 dages pause fra bevægelse, medmindre sygdom forhindrer det. Med den ‘regel’ bliver det aldrig urimeligt hårdt for mig at komme tilbage, fordi jeg ikke mister noget særligt på min fysiske kapacitet på blot en uge. Jo længere pause, jo sværere og jo mere krævende er det at komme i gang igen. Så uden lange pauser, gør du bare livet nemmere for dig selv <3 Husk, at al bevægelse tæller. Lidt har også ret. 

Kærlighed & varme tanker fra Malene og resten af team YO. 

Forrige
Forrige

DECEMBER 2023

Næste
Næste

NOVEMBER 2023