NOVEMBER 2022
Kære YO medlem
Det sørme, det sandt, November… Nå nej, julen er her ikke endnu. Men November er over os, og vi mærker så småt julen puste os i nakken, når vi bevæger os rundt i byen. For mange, og måske for dig, er det i denne tid derfor endnu vigtiger at holde fast i dine bevægelsesrutiner. Om vi vil det eller ej, så er tiden som kommer, også en tid, hvor vi føler at vi skal nå mere end nogensinde. Det er som om, at tiden ikke rækker, og at vi inden vi går i gang allerede har tabt til den lange to-do liste. Jeg tænker hvert år på, at starte lidt tidligere med alt det, som skal nås, og forsøger samtidig at øve mig på, ikke at lade ‘hasteriet’ overtage. Til det bruger jeg bevægelsen. Jeg hopper i løbeskoene og ud i naturen, hvor jeg kan nulstille hovedet og komme hjem med fornyet energi. Som supplement bruger jeg selvfølgelig YO’s hold, hvor både yoga, pilates, TRX og dans giver mig et skud glæde, og en reminder om, at det hele nok skal gå. Også selvom jeg ikke når alt idag- for der er jo også en dag i morgen. Og det skal nok blive jul! Hvor det allervigtigste jo ikke er, om min to-do liste er nået, men om jeg får kvalitetstid med min familie og nærmeste. Det handler om at sætte tempoet ned og lade op. I YO er det vores evige højeste ønske, at hjælpe dig med at gå fra hver eneste time genopladet og med et smil på læben. Vi glæder os til at holde jordforbindelsen sammen med dig med en masse vidunderlig bevægelse de næste måneder!
GRATIS YO MOVES
Forhåbentlig har du opdaget din gratis adgang til YO MOVES- hvis altså du har et ubegrænset medlemskab. Det er en lille tidlig julegave fra alle os i YO. Så kan du disse lidt mørkere vintermåneder være ekstra fleksibel hvad angår din bevægelse. Det betyder, at du kan hoppe på livestream hjemmefra, hvis ikke du kan nå ned i studioet, eller at du kan tænde for en on-demand video i juleferien, hvis du er langt væk fra dit lokale YO. Mange af jer er blevet rigtig glade for YO MOVES, fordi I blandt andet har opdaget, at det betyder, at I faktisk får bevæget jer mere - også i de perioder, hvor der er lidt ekstra travlhed. Julen kan bringe både søde stunder, glæde, for nogle travlhed og for andre noget helt fjerde. Jeg håber, at du vil nyde at kunne tænde for YO MOVES, når du lige har brug for en stund bare for dig. Med din måtte, dit åndedræt og din stærke krop <3
Har du klippekort, så kan du tilkøbe YO MOVES medlemskabet for kun DKK89 om måneden. Det kan du selv gøre gennem app’en eller på vores hjemmeside HER. Der uploades ugentligt en ny on-demand video på YO MOVES, og vi livestreamer hold hver eneste dag.
ÅRETS JULEGAVE FRA YO - TIL EN SOM DU HAR KÆR
Som du måske ved, plejer vi at have en ‘årets julegave’ i YO. Det vil vi også have dette år, og den kommer til salg på YO WEAR d. 17. november . Der er et begrænset antal, så du skal være hurtig, hvis du skal forkæle en, som du har kær. Vi lover, at årets julegave bliver en brugbar, omsorgsfuld gave uden et stort CO2 aftryk :-D
ADVENTSKALENDER
Sidste år havde vi lavet en slags ‘Adventskalender’ til alle jer medlemmer af YO. Det var en stor succes, så derfor gentager vi den selvfølgelig også i år! Det betyder, at der hver søndag i advent vil være en særlig klasse planlagt af en af vores skønne undervisere! De har brugt tid og tanke på, hvordan de kan forkæle DIG bedst muligt, og jeg lover, at det bliver nogle helt særlige timer, hvor du får mulighed for at give slip og lade op. De fleste klasser er allerede lagt i booking, så du allerede nu kan vælge, hvilken oplevelse du vil have med dig i år. Jeg vil gerne bede dig om kun at booke en af de fire adventsklasser, så flest mulige får mulighed for at være med. Du kan booke med dit medlemskab eller klippekort. God fornøjelse <3
HOLDPLAN OG JULEN 2022
Det er så dejligt, at se hvordan I fylder klasserne og studierne. Holdplanen for Bryggen er lidt under ombygning, og jeg arbejder på at gøre den endnu bedre efter jeres ønsker. Der vil ikke være de helt store ændringer lige nu, men fra det nye år håber jeg på at kunne præsentere en endnu bedre holdplan. Der er kommet en del flere klasser på i weekenden, og det ser ud til, at I har taget godt imod det. Jeg arbejder også på at få noget mere dans på holdplanen, hvilket gælder i begge studier. Carlsberg vokser, og det er dejligt! Med en opstart i corona er det helt fantastisk at se hvordan vi hver dag møder nye ansigter og alt den positive feedback jeg og vi modtager. Tusind tak for det. På Carlsberg arbejder jeg på at få nogle flere tidlige morgenklasser på igen. I år holder vi YO helt lukket d. 24/12, 25/12, 26/12 og 1/1. De resterende dage mellem jul og nytår vil der være en særlig juleplan, som er tilrettelagt bedst muligt. Holdene vil være færre, da mange undervisere holder fri, men det plejer at passe så fint med, at de fleste af jer også er længere væk fra studioerne og bruger tid med jeres kære. Vi vil livestreame en del hold i juledagene, så du kan hoppe med hjemme fra stuen eller hvor end du nu er. Sørg for at holde fast i bevægelsen! Uanset hvad har vi det bare bedre, når vi krydrer den tid med bevægelse, som gør godt for både krop og sjæl! Mads som lige er blevet far er desværre nødt til at underviser lidt mindre i en periode, så han har mere tid hos familien. Jeg forventer ikke at Carlsbergs holdplan vil ændre sig meget i det nye år kun, at der kommer flere klasser til, men skulle du have et ønske eller to så send det gerne til mig på infokbh@yostudios.dk så skal jeg se hvad jeg kan gøre.
NY APP
YO har fået en ny og forbedret App, som ligger klar til download, der hvor du henter App’s. App’en kan både downloades til Android og Apple enheder og du finder den i App Store HER. Alt du skal gøre, er altså, at slette din gamle App og downloade den nye. Vi håber, at I alle vil opleve en ny og forbedret brugeroplevelse!
Og til dig, som er ny i YO, er her et lille ‘godt at vide’ afsnit…
Et af de spørgsmål, som kan komme op, når man er ny i YO er, hvor man skal starte, hvad angår hold. Min ambition med YO er at få flest muligt til at bevæge sig mest muligt og på flest mulige forskellige måder! Jeg opfordrer derfor altid alle og også DIG til at prøve mange forskellige typer af hold i YO af. Vores holdplan giver dig en mulighed for at passe på din krop på mange planer - udholdenhed, styrke, mobilitet, kondition og balance.
Vi har hold, der har fokus på ro og mobilitet, som fx Yin Yoga og Deep Flow Stretch. Strength & Cardio, TRX og Dance Fit har alle fokus på at få pulsen op og styrke krop (og sind!). Er man helt ny til Yoga, anbefaler jeg, at man hopper på et hold, der hedder noget med Basic. Det kan være Hatha Basic eller Vinyasa Basic. På Pilates timer arbejder vi med udholdenhed og detaljer - her får du lov til at træne finmotorikken og kontrollen af kroppen, hvilket du absolut også oplever på alle Barre og Ballet timer. Og på alle klasser i YO arbejder vi med balance, der både tæller at træne balancen i bogstaveligste forstand, men absolut også det at holde balance i krop og sind. Den indre balance og den vigtige indre ro. Bevægelse er med til at hjælpe med at balancere alle andre afdelinger af vores liv, hvilket er årsagen til, at jeg med YO ønsker, at DU aldrig stopper med at bevæge dig.
Når du ser på hold og holdplan, kan du se intensitetsniveauet, som er vist på en skala fra 1-5. Hvis der står 1/5 på et hold, vil der være minimal bevægelse og stort set kun stillesiddende, ikke krævende arbejde for kroppen, hvorimod der på hold med intensitetsniveau 5/5 er fuld skrue på sved, bevægelse, styrke og puls. Det er dog vigtigt at understrege, at intensitetsniveau ikke fortæller noget om sværhedsgrad. Langt de fleste hold er for alle, og ellers vil det fremgå i beskrivelsen. Herunder kan du se et eksempel fra Vinyasa Fire holdet.
What? A vinyasa class with a strong and more dynamic focus that will leave you warm and energized!
Who? Everyone is welcome.
Experience? Some experience with vinyasa yoga is recommended. Try Vinyasa Basic or Vinyasa Soft first!
Bring? A mat.
Wear? Bare feet or socks and comfortable clothes that you can move in!
Intensity? 3/5
Vi vil anbefale, at man læser beskrivelsen til ens bookede hold, så du er godt forberedt og ved, hvad du vil opleve. I hvert fald i så vid udstrækning som muligt :-)
UNDERVISERE
Så er der også lidt nyt fra underviser fronten. Måske har du allerede opdaget at Emma B ikke længere er på skemaet, heldigvis er det kun for en kort tid. Lige nu er Emma B på Bali for at uddanne andre nye yogier, og jeg er sikker på det er helt fantastisk. Emma B er tilbage igen start februar, og det glæder vi os til. Jeg ved ikke hvorfor, at underviserne næsten hedder det samme, men i stedet for Emma B har vi fået Emma L ombord sammen med Isabella. Begge skønne yogier som skal hjælpe med at dække Emma B’s klasser, mens hun er ude og rejse. Samme gælder for Emily. Hun rejser start december, og er også retur igen til februar. Emily skal ud og opleve verden lidt, og vi ønsker hende den bedste rejse og at hun må komme sikkert hjem igen. Stine Larsen har desværre valgt at stoppe i YO, da andre veje kalder mere. Tusind tak for nu og vi ønsker Stine alt det bedste fremover.
MOVE YOUR FRIENDS
Er du egentlig klar over, hvilke skønne fordele du har som medlem af YO? Vi har lavet et lille overblik til dig HER, hvor du hurtigt kan blive mindet om netop disse fordele.
For eksempel har vi MOVE YOUR FRIENDS, som flere og flere af jer får øjnene op for. Og det kan vi godt forstå! For det er virkelig en god fordel for dig, som har et ubegrænset medlemskab, og som kender andre, der har lyst til at prøve YO!
Med MOVE YOUR FRIENDS, kan du nemlig kan få en måneds medlemskab til halv pris, hver gang du introducerer en ven til YO. Og oveni hatten får din ven også sin første måned i YO til halv pris! Det er win-win for alle. Du kan læse meget mere om Move Your Friends HER.
GODE RÅD TIL AT FÅ EN SKØNNERE TID, NÅR DU ER PÅ HOLD
Vi undervisere gør alt, hvad vi kan for, at du får den dejligste oplevelse hver eneste gang, du er til en klasse i studioet. Men vi har også lavet en lille liste med ting, som vi drømmer om, at du vil hjælpe os med, så rammerne omkring klasserne bliver mere optimale og rarest for alle.
MOBIL: Læg din mobil og andre værdigenstande i reolerne bag døren i salen inden holdstart, som er sat op til formålet. Husk at sætte mobilen på flytilstand, så den ikke vibrerer eller ringer undervejs i timen!
KOM I TIDE: Kom i god tid før holdstart, så du ikke forstyrrer hele holdet ved at komme for sent.
TE: Drik din te, inden du går ind i lokalet, så vi ikke falder over den under timen. Har du en vandflaske med ind, så stil den et sted, hvor andre ikke snubler over den :-)
RYD OP: Hold pladsen omkring din måtte ryddet. Har du tasker/trøjer eller andet, så læg det bag gardinerne eller i omklædningsrummet, så rummet vi skal bevæge os i er rart og rent.
PLACERING AF MÅTTE: Hvis der er mærket op med klistermærker på gulvet til din måtte, så sørg for at indret dig efter dem, så vi får udnyttet pladsen i lokalet bedst muligt. Sørg altid for at forskyde din måtte i forhold til dine ‘naboer’, så I ikke ligger på en lige linje. For hvis I ligger på en lige linje, vil I føle jer meget mere begrænsede, når I skal bevæge jer.
TAG HENSYN: Når du sidder i loungen. Hvis der er lukkede døre ind til lokalerne, er der hold i gang. Du meget gerne tale, men husk at vise hensyn og hold talen lav, så holdene ikke bliver forstyrret.
YO HYGGE FOR ALLE
Lørdag d. 19 november fra kl 16 på YO Carlsberg, vil der være lidt hygge for alle, som har lyst til at kigge forbi YO. For et stykke tid siden fik jeg den fineste mail fra en gruppe YO medlemmer, som har oprettet en helt særlig gruppe på facebook, den hedder YO social. Den kan du også blive en del af. Både på Bryggen og Carlsberg hænger der en lille seddel på opslagstavlen, hvor du kan læse mere. De vil gerne skabe mere fællesskab og hygge på YO, hvilket jeg bare elsker. Så klik ind og bliv en del af gruppen og kig gerne forbi d. 19. Jeg lover, at købe lidt drikke og snack som vi kan nyde sammen.
BARRE UDDANNELSE MED YO
Vi er begyndt at fylde vores kommende Barre Uddannelse op, som starter til foråret, nærmere betegnet fra slutningen af marts til starten af Juni 2023. Du kan læse mere om det hele på vores hjemmeside HER. Barre uddannelsen på hjemmesiden, hvis den er tæt på at være klar?
Der er stadig pladser, så hvis du skal være med til at nørde Barre sammen med Emilie, Sine og jeg, så send en ansøgning afsted inden længe <3
JOBOPSLAG
Til YO KBH leder vi efter dygtige Pilates samt Barre- og Styrke undervisere. Læs mere om jobbet HER.
RETNINGSLINJER
Retningslinjer i YO. Det er vigtigt, at du kender de til enhver tid gældende retningslinjer for at være i YO. Husk, at det er dit eget ansvar at kende disse regler, og at du som medlem af YO, hvad enten det er med klippekort eller ubegrænset medlemskab, automatisk har accepteret disse regler og gør dit til at efterleve dem.
MÅTTEOPBEVARING
Ønsker du at have din måtte opbevaret nede i YO, så du ikke skal slæbe den med dig frem og tilbage, kan du skrive til Henriette på marketing@yostudios.dk, så finder hun en plads til dig. Det koster 35DKK/mdr at have sin måtte opbevaret i YO.
TAK
Fordi du læste med! Jeg ønsker dig en dejlig søndag. Forhåbentlig fyldt med lige netop det, som du har allermest brug for. Det kan være, at du skal et smut forbi YO enten i dag eller en af de kommende dage? Det kan også være, at du er blevet nysgerrig på YO MOVES og lige skal ind og se, hvilke forskellig videoer, du kan prøve af? Uanset hvad, så hold fast i bevægelsen altid.
Kærlighed & varme tanker fra Emilie og resten af team YO.