DECEMBER 2022

Kære YO medlem

Årets sidst Studio News er netop landet i din indbakke. Frosten dækker landet med sin skønhed og indenfor hygger vi mere end nogensinde. For mig er December også måneden, hvor jeg er ekstra taknemmelig for alt det, som YO er blevet til. Taknemmelig for alle de mennesker, som hver dag spreder bevægelse i studioerne og taknemmelig for dig- som møder op på måtten og bevæger dig sammen med os. YO er et levende, varmt og inspirerende sted, hvor vi mødes og deler glæden der spredes, når vi sveder sammen, danser sammen og bare trækker vejret sammen. Af hjertet tak for at være en del af dette eventyr. Uden dig var YO ikke det samme! Dette er et lidt kortere ‘julebrev’, som jeg håber, at du har lyst og tid til at læse - måske med en varm drik i hånden.

ÅRETS JULEGAVE FRA YO - TIL EN DU HAR KÆR

Mange har alleredekøbt Året Julegave fra YO. Vi har fortsat et begrænset antal tilbage, så hvis du skal sprede bevægelsen til en eller flere, som du har kær, så finder du gaven lige HER. Vi er sikre på, at det er en gave, som vil sprede både glæde (og varme) og som forhåbentlig vil inspirere til en hverdag fyldt med bevægelse!

JULEN 2022

Juleferien nærmer sig, og i år holder vi i YO helt lukker den 24, 25, 26 December samt nytårsdag, den 1. Januar. Alle andre helligdage vil vi have hold, men færre end normalt, da mange af os i YO også glæder os til at være sammen med vores nærmeste og nyde at koble helt fra :-)

UNDERVISERE

Om et øjeblik rejser Thor på eventyr I Amazonas Regnskov, som Sofie faktisk også er rejst mod. Hun befinder sig i Peru lige nu, og er på en 3 måneders rejse for at få en på opleveren! Thor er tilbage igen til februar og Sofie til Marts. Ditte er afsted hele januar, og Alex går og venter på at blive far, hvilket kan ske når som helst. Han vil derfor være væk fra når baby ankommer og så frem til og med omkring marts, da han ønsker en dejlig lang barsel. Julienne rejser i næste uge til Thailand og dernæst til sit hjemland Filippinerne for at holde jul med sin familie. Hun er tilbage i slutningen af januar. Det er mange skønne undervisere, som vi skal undvære de næste måneder, men jeg lover, at vi der er tilbage nok skal sørge for, at I stadig kan hoppe en masse dejlige hold!

HOLDPLAN

Jeg sidder og pusler med holdplanen for Januar, som snart er opdateret i bookingsystemet også. Som altid, når vi er en blandet flok af mennesker ansat i studioet, sker der ofte forandringer i hver vores liv omkring sommer og omkring januar, hvor blandt andet alle studerende får nye skemaer eller bliver færdig, som er tilfældet for et par stykker i YO flokken. Det betyder, at timerne ikke nødvendigvis kan ligge de samme steder, og derfor skal der pusles med puslespillet, så det kan gå op på ny. Jeg lover dog, at det bliver en stærk og varieret holdplan, hvor der helt sikkert er en masse skønt til dig!      

MOVE YOUR FRIENDS

Er du egentlig klar over, hvilke skønne fordele du har som medlem af YO?

For eksempel har vi MOVE YOUR FRIENDS, som flere og flere af jer får øjnene op for. Og det kan vi godt forstå! For det er virkelig en god fordel for dig, som har et ubegrænset medlemskab, og som kender andre, der har lyst til at prøve YO!

Med MOVE YOUR FRIENDS, kan du nemlig kan få en måneds medlemskab til halv pris, hver gang du introducerer en ven til YO. Og oveni hatten får din ven også sin første måned i YO til halv pris! Det er win-win for alle. Du kan læse meget mere om Move Your Friends HER.

GODE RÅD TIL AT FÅ EN SKØNNERE TID, NÅR DU ER PÅ HOLD

Vi undervisere gør alt, hvad vi kan for, at du får den dejligste oplevelse hver eneste gang, du er til en klasse i studioet. Men vi har også lavet en lille liste med ting, som vi drømmer om, at du vil hjælpe os med, så rammerne omkring klasserne bliver mere optimale og rarest for alle.

  • MOBIL: Læg din mobil og andre værdigenstande i reolerne bag døren i salen inden holdstart, som er sat op til formålet. Husk at sætte mobilen på flytilstand, så den ikke vibrerer eller ringer undervejs i timen!

  • KOM I TIDE: Kom i god tid før holdstart, så du ikke forstyrrer hele holdet ved at komme for sent.

  • TE: Drik din te, inden du går ind i lokalet, så vi ikke falder over den under timen. Har du en vandflaske med ind, så stil den et sted, hvor andre ikke snubler over den :-)

  • RYD OP: Hold pladsen omkring din måtte ryddet. Har du tasker/trøjer eller andet, så læg det bag gardinerne eller i omklædningsrummet, så rummet vi skal bevæge os i er rart og rent.

  • PLACERING AF MÅTTE: Hvis der er mærket op med klistermærker på gulvet til din måtte, så sørg for at indret dig efter dem, så vi får udnyttet pladsen i lokalet bedst muligt. Sørg altid for at forskyde din måtte i forhold til dine ‘naboer’, så I ikke ligger på en lige linje. For hvis I ligger på en lige linje, vil I føle jer meget mere begrænsede, når I skal bevæge jer.

  • TAG HENSYN: Når du sidder i loungen. Hvis der er lukkede døre ind til lokalerne, er der hold i gang. Du meget gerne tale, men husk at vise hensyn og hold talen lav, så holdene ikke bliver forstyrret.

BARREUDDANNELSE MED YO

Vi er begyndt at fylde vores kommende Barre Uddannelse op, som starter til foråret, nærmere betegnet fra slutningen af marts til starten af Juni 2023. Du kan læse mere om det hele på vores hjemmeside HER.

Der er stadig pladser, så hvis du skal være med til at nørde Barre sammen med Emilie, Sine og jeg, så send en ansøgning afsted inden længe <3

RETNINGSLINJER

Retningslinjer i YO. Det er vigtigt, at du kender de til enhver tid gældende retningslinjer for at være i YO. Husk, at det er dit eget ansvar at kende disse regler, og at du som medlem af YO, hvad enten det er med klippekort eller ubegrænset medlemskab, automatisk har accepteret disse regler og gør dit til at efterleve dem.

MÅTTEOPBEVARING

Vi er ved at være ‘udsolgt’ af måttepladser i Aarhus, så ønsker du at have din måtte opbevaret nede i YO, så du ikke skal slæbe den med dig frem og tilbage, kan du skrive til Henriette på marketing@yostudios.dk. Det koster 35DKK/mdr at have sin måtte opbevaret i YO, men skynd dig, hvis du skal have fat i en af de sidste pladser på reolen.

TAK

Fordi du læste med! Og tak for året 2022, som har budt på alt muligt god og blandet fra posen. Krisen hængte ved meget længere, end vi havde turde forestille os og så kom en ny til. Vi skal alle navigere rundt i klimaudfordringer, økonomi, inflation, verdens sikkerhed og (det der føles som) tusindvis af daglige gøremål. Men det fuldstændige magiske er, at alt det, som kan tynge os ind imellem synes at forsvinde, når vi lytter til musik, er sammen med vores elskede, oplever kultur og teater, når vi ser en rigtig god film eller når vi bevæger os! Vi skal huske at gøre rigtig meget af det gode, alt det som giver os energi, så vi kan stå op om morgenen og tænke- i dag er en ny GOD dag. Jeg ønsker dig den dejligste jul. Og et lykkebringende nytår. Og så håber jeg, at vi ses til meget mere bevægelse i 2023! 

Kærlighed & varme tanker fra Malene og resten af team YO.

Forrige
Forrige

DECEMBER 2022

Næste
Næste

NOVEMBER 2022