MARTS 2024

Kære YO-menneske

Rigtig glædelig første forårsmåned i 2024. I denne uge duftede jeg foråret sådan rigtig for første gang udenfor. Solstrålerne kyssede kinderne, og de nåede også flere gange i ugens løb helt ind i lokalerne i studioerne. Lys lader helt automatisk energi-depoterne op. Ligesom bevægelse! Så hvor er det vidunderligt, at vi nu går en tid i møde, hvor vi på mere end et punkt kan tanke op på overskud, og hvor det blandt andet bliver endnu nemmere at holde bevægelsen ved lige. I nyhedsbrevet her er der mange gode ting jeg vil dele med dig. Jeg håber, at du har lyst til at læse med og blandt andet høre lidt om flere nye skønne hold, som vi har fået på planen. Vi starter dog et andet sted, da vi i undervisergruppen er blevet enige om, at vi er nødt til at gøre op med ‘jeg kommer lige to minutter for sent’-kulturen, som er ved at opstå i YO. 

KOMMER DU FOR SENT TIL DINE TIMER I YO?

Det er utroilig forstyrrende for alle andre end dig, når du lige kommer et par minutter for sent til din klasse i studioet. Det er forstyrrende for alle dem, der kom i god tid, og har fundet ro på deres måtte. Det er forstyrrende for den underviser, der allerede har startet klassen og sin guidance. Og det er særligt forstyrrende for de andre medlemmer, der skal rykke rundt på sig, fordi du skal have plads. Alt i alt er det en kultur, som vi har besluttet os for at gøre op med i YO. 

Derfor vil vi pr. 1. April indfører et nyt vilkår, som betyder, at det tæller som et no-show, når du kommer for sent til en time, der er startet. Du vil ikke blive tjekket ind, og der vil derfor blive pålagt et no-show fee på din næste betaling på 50 kr. 

Vi håber, at vi med dette nye vilkår kan gøre op med ‘komme forsent’-kulturen, så du og alle dine YO-medmennesker fremover sørger for at komme ud af døren og afsted de 5 minutter tidligere til timerne, du har booket i YO. 

NYE MARKERINGER PÅ GULVENE

Jeg har i flere år søgt efter de perfekte gulvklistermærker til at markere på gulvene, så vi alle ved, hvor vi skal placere vores måtter, der både kunne holde til daglig belastning, og som heller ikke var alt for opmærksomhedskrævende. De er fundet nu, og der er derfor blevet markeret op i salene, så du altid ved, hvordan du skal placere din måtte. Markeringere skal bruges til alle timer, og vi skal nok i underviserteamet hjælpe med at få et godt flow med det nye tiltag. Der er også markeret på barrene, så når du er til en barre- eller balletklasse finder du blot et klistermærke på barren og stiller dig der. 

UNDERVISERE

I sidste studio news skrev jeg, at jeg håbede på snart at kunne dele gode nyheder om nogle nye underviser i team YO Aarhus - og min plan er lykkedes! Jeg er så glad for, at Claudia og Emilie er blevet en del af Aarhus teamet, og begge skønne seje kvinder er allerede på holdplanen.

Claudia underviser i Pilates og Yoga, og Emilie er en power pige, der elsker alt, der smager af høj intensitet og høj puls. Hende finder du på Circuit og snart på TRX og så på hendes helt egen klasse-koncept: YO ROPE SKIPPING. Emilie har sjippet i mange år, og hun elsker det.

Rope Skipping er et hold, der minder om circuit training, men hvor sjippetorvet bliver brugt en del. Du behøver heldigvis ikke at have nogen som helst erfaring med sjipning - så kom og oplev din indre barneglæde og mærk pulsen stige, når du kaster dig ud i at svinge sjippetorvet:-)

Foruden Claudia og Emilie havde Viktoria sine første timer i studioet i denne uge. Viktoria har været en del af YO siden 2018, dog i København. Nu er hun rykket til Thy med sin mand, efter hun i sommers sagde op som balletdanser på Det Kongelige Teater, hvor hun har været siden barnsben. Viktoria bringer derfor meget mere ballet til Aarhus studioet, og det har jeg virkelig drømt om længe. Hun vil undervise i både Ballet Intermediate hver onsdag formiddag for jer, der har danset ballet tidligere, og Ballet Basic onsdag eftermiddag, for alle, der gerne vil starte ud helt fra bunden.

Viktoria kommer også med sin egen nye styrkeklasse, Ballet Strength, hvor du vil arbejde på både styrken og de laaaaaange linjer, som ballet og dansens verden kan. Denne klasse er for alle! Sidst men ikke mindst elsker Viktoria også yoga og har mange kurser og uddannelser med sig i rygsækken. Glæd dig derfor også til lækre yogatimer sammen med hende.

Louise Flyvholm har desværre besluttet sig for at rykke til København med sin kæreste snart, da hun bliver færdig som kaospilot, og skal lidt på eventyr i staden. Jeg håber meget, at Louise vil fortsætte i YO KBH, så det er derfor ikke er et farvel, men et: Vi ses her eller der. Og måske online på YO MOVES, så vi alle stadig kan bevæge os med hende <3

Marie tager i april måned en velfortjent pause med sin familie og kører sydpå, så Marie vil derfor ikke være på planen før til maj igen. De fleste af Maries klasser er dækket ind af andre i teamet, så fortvivl ej hvis du er fast gænger på hendes hold.

NYE KLASSER

BALLET INTERMEDIATE.

Men udover det, har Karitas efter et succesfuldt event også fået Kundalini Yoga fast på planen hver mandag formiddag samt hver anden søndag. Karitas holder uendeligt meget af yogaformen, og hun er så taknemmelig for, at mange af jer allerede har vist åbenhed og interesse for det. Hvis du er nysgerrig på, hvad Kundalini yoga er, kan du læse beskrivelsen af holdet i holdplanen. Som en test vil jeg derudover i en periode åbne op for en ny type af hold i Aarhus, nemlig:

YO OPEN MOVEMENT

Dette vil være et hold, som du kan tilmelde dig via booking som med alt andet, hvis du har et UNLIMITED medlemskab. Holdet er uden underviser, men et tilbud til dig, der gerne vil bevæge dig som du har brug for og lyst til. En sal er åben, og du må bruge de redskaber vi har under din træning, og så forventer vi selvfølgelig, at du rydder op efter dig selv, når du er færdig. Til en start bliver det en test af, om sådan en type ‘åbent hold’ kan fungere i YO. Om vi kan tage hensyn til hinanden, når vi er der, så alle føler, at det er værdifuldt at komme og bruge salen. Når du booker en plads på et OPEN MOVEMENT hold, skal du, hvis du vil bruge musik, have det i høretelefoner for dig selv, da det ikke vil være tilladt at sætte musik på vores højtalere. Jeg er rigtig spændt på, om dette tiltag er noget, som du og andre i YO vil tage godt imod og synes er fedt! Jeg håber derfor også, at du vil komme med lidt feedback, hvis du har noget på direkte mail til mig, info@yostudios.dk

PÅSKEGAVE

Som skrevet i starten er foråret over os og det betyder at påsken snart er på vej! I YO vil vi gerne give en lille påskegave til alle dem, der endnu har tilgode at blive en del af YO. Har du en god ven, veninde, mor eller bror, der har haft en godt øje til YO længe, men har manglet et lille skub? Så får de en god anledning nu <3

Fra palmesøndag til og med 2. påskedag giver vi rabat på både vores 1 x CLASS DROP IN og 1 WEEK UNLIMITED. Følg med på vores kanaler for at se, hvad der gemmer sig i YO’s lille påskegave.

YO MOVES

YO MOVES er vores online univers, hvor du både kan bevæge dig sammen med os i YO live hjemmefra eller andre steder, som passer dig. Vi livestreamer 4-5 hold dagligt, og vi elsker, når du er med hjemmefra! Udover vores livestream har vi et on-demand kartotek med mere end 150 videoer, der hele tiden vokser med nye klasser. Her kan du træne med os når du vil, og hvor du vil. Det er et add-on til dit medlemskab, der tilbyder den ultimative fleksibilitet, og som kan være en stor hjælp i perioder, hvor du måske ikke kan få enderne til helt at hænge sammen med tid og logistik.

YO MOVES er helt automatisk en del af vores UNLIMITED medlemskaber, der koster 50 kr. mere om måneden i forhold til BASIC. Udover YO MOVES får du også adgang til alle vores lokationer, gratis måtteleje og mulighed for at booke 10 hold ad gangen samt to gange årligt at sætte dit medlemskab i bero gratis. Du kan nemt opgradere dit medlemskab fra BASIC til UNLIMITED ved blot at sende Ida Marie en mail på pr@yostudios.dk og du kan altid nedgradere igen, hvis ikke det lige var noget alligevel.

Se hele vores online univers herunder: 

TAK

fordi du læste med. Jeg ønsker dig den dejligste søndag. Kom ud og sug frisk luft til dig, kom ned i studioet og bevæg dig den næste uge, og husk, at lidt bevægelse altid er så meget bedre end ingenting<3 

WE ARE HERE TO MOVE YOU! 

Kærlighed & varme tanker fra Malene og resten af team YO. 

Forrige
Forrige

MARTS 2024

Næste
Næste

FEBRUAR 2024